Gå til hoved-indhold
10. januar 2020 - kl. 10.01

Buddy Holly forvandles til Lola og Rabalder Bar

  • 1 af 5
    FOTO: Privat
  • 2 af 5
    FOTO: Privat
  • 3 af 5
    FOTO: Privat
  • 4 af 5
    FOTO: Privat
  • 5 af 5
    Johan Haaber fra Lola, Mikkel Hørby fra Rabalder Bar og Søren Brogaard fra REKOM er i fuld gang med ombygningen af Buddy Holly.
Af: Kanal Frederikshavn

Buddy Holly i Søndergade er netop nu under total ombygning, og i februar indtager to nye gå-i-byen-steder Frederikshavn.

Siden 1998 har der været gang i festen hos Buddy Holly i Frederikshavn. Drinks og danserytmer er dog kortvarigt afløst af boremaskiner og malerpensler, mens lokalerne i Søndergade får en omfattende ombygning. Til februar slår ejerne dørene op til to nye gå-i-byen-steder.

- Efter 22 år med fede fester og loyale gæster på Buddy Holly vil vi gerne give Frederikshavn noget igen. Derfor har vi valgt at bygge det hele om og åbne igen næste måned med to nye og endnu stærkere gå-i-byen tilbud. Der bliver noget for enhver smag, og folk kan godt begynde at glæde sig til en masse overraskelser og fede oplevelser, siger Søren Brogaard fra nattelivskoncernen REKOM, som i efteråret overtog Buddy Holly.

Fra februar vil man i huset på Søndergade 9 kunne finde klubben Lola samt baren Rabalder Bar.

- Lola er et sted, som vender den klassiske klub og bar på hovedet og giver gæsterne det bedste fra begge verdener. Lola er for de unge, 18+, og her vil gæsterne altid finde en sjov aften og masser af Insta-værdige øjeblikke, lover Søren Brogaard.

Til gæster i alderen 20+ bliver Rabalder Bar et stærkt bud på frederikshavnernes nye stambar.

- Rabalder Bar er baren, hvor folk træder ind i mormors hyggelige stue. Her bliver der hjemlig hygge, så det batter og plads til, at man kan bestille alt fra en håndbajer til en cocktail, fortæller Søren Brogaard.

Åbningsdagen er endnu ikke fastsat.

Buddy Holly var før ejet af brødrene Lars og Søren Brogaard, som var medlem af NOX Network. Sammen med omkring 20 andre af Nox Networks' barer blev Buddy Holly i efteråret opkøbt af Nordens største nattelivskoncern, REKOM.

REKOM ejer og driver i alt flere end 120 barer, bodegaer og natklubber i Danmark, Norge og Finland. REKOMs 3.500 medarbejdere brænder for at skabe unikke nattelivsoplevelser for de godt 10 millioner gæster, der hvert år besøger koncernens barer og natklubber.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...