27. marts 2024 - kl. 11.03
Lederen af Frederikshavn Krisecenter gæster Vendsyssel Frimenighed
Kirkecaféen i Vendsyssel Frimenighed på Hånbækvej i Frederikshavn får onsdag 3. april kl. 9.30 besøg af lederen af Frederikshavn Krisecenter, Inge Bergstedt.
Inge Bergstedt vil fortælle om sit arbejde, hvor hun møder kvinder, der været udsat for fysisk og/eller psykisk vold.
Krisecenteret kan tilbyde ambulant rådgivning, hvor kvinder kan komme til samtaler. Derudover er der mulighed for, at kvinder kan flytte ind på krisecenteret, hvor der gives omsorg og hjælp til selvhjælp under betryggende og anonyme forhold. Der er mulighed for at børn kan få akut førstehjælp, når de har oplevet vold.
Kirkecaféen byder på kaffe/te og brød. Alle er velkomne til formiddagsarrangementet i Vendsyssel Frimenighed.