Gå til hoved-indhold
07. maj 2020 - kl. 13.05

Vendsyssel forlænger med Nadja Lærke Jensen

  • 1 af 4
    FOTO: Kim Thomsen
  • 2 af 4
    FOTO: Kim Thomsen
  • 3 af 4
    Nadja Lærke Jensen (t.v.) tager to sæsoner mere i Vendsyssel Håndbold. Foto: Kim Thomsen
  • 4 af 4
    Nadja Lærke Jensen (t.v.) tager to sæsoner mere i Vendsyssel Håndbold. Foto: Kim Thomsen
Af: Mi

Vendsyssel Håndbolds ligaoprykkere har forlænget kontrakten med Nadja Lærke Jensen i to sæsoner. Hun returnerede til Vendsyssel i januar efter et ophold i ligaklubben Horsens. 

- Nadja vendte hjem til Vendsyssel i denne sæson, og hun har virkelig ramt et flot niveau. Som venstrehåndet giver hun vores bagkæde nye muligheder, og nu bliver det kun skønt at få lagt yderligere lag på hendes spil, siger cheftræner Kent Ballegaard.

Han fremhæver også Nadja Lærke Jensens menneskelige egenskaber.

- Hun er en væsentlig personlighed for truppen, da hun med sit rolige gemyt giver en god og sund balance i tingene. Ja, Nadja er bare en rigtig god pige med fødderne solidt plantet i jorden. Derfor er det dejligt, at vi har forlænget samarbejdet for de kommende to sæsoner. Hun er en vigtig del af den rejse, Vendsyssel Håndbold har påbegyndt, mener Kent Ballegaard.

Nadja Lærke Jensen lavede 43 mål i ni kampe efter sit januar-comeback i Vendsyssel.

- Jeg er rigtig glad for at kunne forlænge min aftale med Vendsyssel Håndbold med yderligere to år. Siden jeg kom tilbage til klubben, er jeg faldet til på rekordfart - både socialt og håndboldmæssigt. Jeg nyder at være tilbage i Nordjylland og tage del i udvikligen i Vendsyssel Håndbold, siger Nadja Lærke Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...