Gå til hoved-indhold
22. september 2023 - kl. 15.09

Tre dage i træk med fede blues-koncerter - også i Maskinhallen

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Festivalen Blues Heaven i Arena Nord i Frederikshavn drysser atter stjerner på Maskinhallen, hvor der vil være koncerter torsdag, fredag og lørdag. Det oplyser arrangør Peter Astrup i en pressemeddelelse.

Udover de 17 koncerter i Arena Nord fredag 10. og lørdag 11. november har bluesfestivalen igen et tæt samarbejde
med spillestedet Maskinhallen i Skolegade.

Her er der koncerter torsdag aften, fredag og lørdag middag til glæde for de lokale og de mange tilrejsende gæster. De seneste år har Blues Heaven haft tilrejsende publikum fra 17 lande.

Torsdag 9. november kl. 20.00:
Bernard Allison har en baggrund, som er dybt forankret i bluesens rige arv og en imponerende karriere bag sig. Søn af den legendariske bluesmusiker Luther Allison. Bernard har arvet sin fars musikalske genialitet og har opbygget sit eget navn som en fremtrædende skikkelse inden for moderne blues. Hans evne til at kombinere traditionelle bluesrødder med nutidige elementer og bandets energi skaber altid en eksplosiv oplevelse.

Tommy Castro's varemærke er at levere den rå og ægte bluesoplevelse. Med sin vokal, guitarteknik og unikke sceneshow har
Tommy begejstret musikelskere på tværs af generationer. Han har gennem tre årtier etableret sig som en af bluesmusikkens mest
markante skikkelser, der har gjort ham til en yndling overalt på verdens største festivaler.

Fredag 10. november kl. 13.00:
Tre stjerner i én pakke. Dexter Allen er en sanger og guitarist, som modtog Jackson Music Award i 2008 for “Årets Mandlige Vokalist”. Samt i 2009 for “Entertainer of the Year”. Fra 2014 -2018 var han leadguitarist og bandleader for legenden Bobby Rush. Marquise Knox er en musiker, som har opnået stor anerkendelse for sin unikke evne til at skabe autentisk bluesmusik. Han har bl.a spillet med B.B. King og mange andre legender, og han optrådt på utallige festivaler, bl.a. Blues Heaven i 2017. Lady A er en Grammy-nomineret sangerinde, der er kendt for sin stærke vokal og sin autentiske tilgang til musikken. Hun
blev i 2020 udnævt som “Best Performer of the Year,” og 2021 “Best Female Vocalist of the Year” af Washington Blues Society.

Derefter er det Dylan Triplett & The Simi Bros, som er udråbt som blues- og soul vidunderbarn. En gang imellem vil en sangers stemme få dig til at stoppe op. Dette er tilfældet med det unge vokale kraftcenter Dylan Triplett - en 23-årig sanger fra i St. Louis med en eksplosiv vokal-spændevidde på fire og en halv oktav! Dylan har efterladt publikum forbløffet over de seneste optrædener i Memphis, Clarksdale, St. Louis og på The Legendary Blues Cruice, og han er nu klar til at indtage Europa via Maskinhallen i Frederikshavn.

Lørdag 11. november kl 12.00:
Doug MacLeod er en blueslegende og vinder af fem Blues Music Awards og en af USA’s mest berømte akustiske bluesmusikere. MacLeod er kendt for sin fremragende sangskrivning, guitartryllerier, varme sjælfulde vokal og uforglemmelige liveoptrædener. Han har udgivet 22 albums og hans sange er blevet dækket af mange, bl.a. Albert King og Albert Collins.

Mitch Woods en amerikansk pianist, sanger og sangskriver, en institution på den amerikanske musikscene og er respekteret af musikere og fans over hele verden. Woods blev hurtigt inspireret af pianister som Fats Domino, Professor Longhair og Ray Charles. Han har turneret med nogle af de største navne inden for blues og jazzmusik, inklusiv John Lee Hooker, James Cotton og Charlie Musselwhite.

Med sig har han Norges blueskonge og guitarvirtuos Vidar Busk, en af Skandinaviens mest anerkendte og respekterede
bluesmusikere. Vidar har turneret og spillet sammen med nogle af de største navne i bluesmusikken, inklusiv Bobby Rush, James
Cotton og Kenny Neal.

The Texas Horns er er USA’s bedste hornsektioner, bestående af tenor og barytonsax og trumpet. De har igennnem tre årtier
spillet med alt og alle. De giver mulighed for de bands, der ønsker at tilføje en ekstra dimension til musikken fredag og lørdag.

- Det er herligt, at vi kan skabe så meget positiv blues-aktivitet uden for selve festivalen. Hvert år kommer flere lokale gæster, der via disse intime koncerter får ekstra interesse for blues og soul-musikkens herligheder og efterfølgende gæster festivalen i Arena Nord, siger Peter Astrup.

Billetpriser i Maskinhallen: 275 kr. pr. dag - tre dage for 700 kroner.

Blues Heaven-billetterne i Arena Nord sælges seperat

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...