Gå til hoved-indhold
02. februar 2020 - kl. 23.02

Thomas Gravesen stor inspiration for U14-drenge

  • 1 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 8 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 9 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 10 af 12
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 11 af 12
    Se flere fotos under artiklen.
  • 12 af 12
    Se flere fotos under artiklen.
Af: Michael Frederiksen

"Turneringen man ikke vil hjem fra". Det slogan glæder Bangsbo Freja sig over efter weekendens vellykkede KidsAid VinterCup på klubbens kunstgræsbane i Frederikshavn.

De seks deltagende U14-hold sagde samstemmende, at Bangsbo Freja tydeligvis satsede mere på kvalitet end kvantitet.

- Det har været to fantastiske dage for Farum BK, og som altid bliver man taget godt imod i Frederikshavn. Lørdag aftens foredrag med Thomas Gravesen var rigtigt godt, og jeg tror, det fik nogle tanker i gang hos drengene, hvor de også fik indblik i, hvad der skal til for at blive professionel fodboldspiller, siger Yuri Balle fra Farum BK.

Ud over Farum og Bangsbo Freja deltog Aabyhøj, VSK Aarhus, Vejgaard og Skjern, alle Liga 2-hold. De to sidstnævnte mødes i finalen, hvor Vejgaard vandt efter forlænget spilletid.

Drengene fra Vejgaard modtog førstepræmien, som var en flot pokal samt et VIP-arrangement til en AaB-kamp. De lokale Bangsbo-drenge måtte nøjes med tredjepladsen.

Thomas Gravesen så flere af kampene i lørdags, og senere på dagen spiste han sammen med alle drengene, hvor der var fyldt op på Bangsbostrand Skole. Efter middagen fortalte Thomas Gravesen, om sin fodboldkarriere helt fra Vejle BK til Real Madrid. Han kunne virkelig fange drengene og kom med rigtig mange gode råd.

- Hele setuppet omkring turneringen var til UG - gode kampe, god frokost, god aftensmad og et super foredrag fra "Graver". Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har set 120 drenge på 13-14 år sidde SÅ stille og koncentrere sig i en time, mens han fortalte om sin karriere, udtaler holdleder Lars Hummelshøj fra Vejgaard Boldklub.

Ulrik Bagge fra Skjern er enig:

- Det betød rigtig meget for drengene, at Thomas Gravesen overværede lørdagens kampe. Det giver altid lige lidt ekstra motivation, når der er en gammel landsholdstjerne på sidelinjen og kigger med.

U14-gruppens stærke forældregruppe sørgede for, at weekenden blev en succes for alle, som helt sikkert gentages næste år. Allerede 1. marts holdes en tilsvarende turnering for Bangsbo Frejas U14-andethold.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...