Gå til hoved-indhold
18. januar 2023 - kl. 10.01

Sportschef: Vi henter ingen erstatning for Cip

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    - Der var ikke det rigtige match mellem WH og Cip. Derfor har vi efter gensidig aftale stoppet samarbejdet, siger Kaper Kristensen.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn White Hawks planlægger ikke at hente en erstatning for tjekken Radek Cip. Det oplyser sportschef Kasper Kristensen til Kanal Frederikshavn.

- Vi forventer ikke, at der kommer en erstatning for Cip. Det betyder, at vores unge drenge får mere spilletid i stedet for, fortæller Kasper Kristensen.

Radek Cip var ikke med i tirsdagens lokalopgør mod Aalborg Pirates, og i formiddag udsendte Elite Nord Frederikshavn A/S en pressemeddelelse, hvori det stod, at parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

- Der var ikke det rigtige match mellem WH og Cip. Derfor har vi efter gensidig aftale stoppet samarbejdet, siger Kaper Kristensen.

Forventningerne var ellers store, da White Hawks 11. juli 2022 præsenterede Radek Cip som ny WH-spiller. Han skiftede fra Odenses bronzevindere, hvor han efter en skadesplaget start lavede 19 point sæsonen sidste 26 kampe. Tjekken blev noteret for otte point (3+5) i 13 kampe i slutspillet.

Kasper Kristensen beskrev tjekken således:

- Vi har store forventninger til Radek Cip. Han er en stor forward med god fysisk, men samtidig med et rigtig godt skøjteløb. Han har gode "hands", et kanon håndledsskud, og som right-skytte kommer han til at blive en vigtig del af vores powerplay i den kommende sæson. Radek kommer desuden med en god portion ydmyghed og arbejdsiver på og uden for isen og glæder sig til at lære nogle af de unge hans kunnen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...