112
12. marts 2024 - kl. 11.03
Seks lange kobber-nedløbsrør stjålet fra Fladbjerg Kirkegård
Fladbjerg Kirkegård på Brønderslevvej ved Kilden har i weekenden fået stjålet seks lange nedløbsrør i kobber.
- De repræsenterer en vis værdi, og vi ser desværre disse tyverier i hele landet, oplyser politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
De seks nedløbsrør i kobber er stjålet fra den bygning, hvor Fladbjerg Kapel ligger. Der er nogle steder tale om en flere etager høj bygning, så de stjålne nedløbsrør i kobber er ganske lange.
Tyvene har tilsyneladende haft god tid, for de seks nedløbsrør er skruet ud af væggene.
Tyveriet fandt sted i perioden fra fredag kl. 15.00 til mandag kl. 9.30.
- Vi hører gerne fra folk, der har set, hørt eller ved noget, siger Peter Skovbak.
Politiet træffes på 1-1-4.