"Pigernes Ishockeydag" på lørdag: Gratis kontingent i tre måneder
Frederikshavn Ishockey Klub inviterer lørdag 12. oktober kl. 9.00 til 10.30 til "Pigernes Ishockeydag". Det er for alle piger op til 12 år, der har lyst til at komme og prøve at spille ishockey.
- Alle er velkomme, og der er selvfølgelig både kage, saftevand og varm kaffe på kanden til forældrene. Mor og far må også gerne komme med på isen, fortæller Nicholai Sørig, sportschef i FIK.
Ishockey er også for piger, og sportschefen håber at kunne byde en masse nye pigespillere velkomne i FIK på lørdag.
Til alle nybegyndere tilbyder FIK efterfølgende tre måneders gratis kontingent og mulighed for at låne komplet udstyr den første tid, så man kan få prøvet sporten af.
- Kom en halv time før og tag gerne træningstøj eller ski-undertøj på. Vi har skøjter og udstyr, I kan låne og står klar til at hjælpe jer i gang, oplyser Nicholai Sørig.
Har du spørgsmål om at starte til ishockey, er du velkommen til at kontakte Nicholai Sørrig på telefon 28 34 74 22 eller på mail ns@fik.dk.