Gå til hoved-indhold
112
05. maj 2024 - kl. 09.05

Mand forsvundet efter dykning ved vrag ud for Skagen

  • 1 af 4
    Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 2 af 4
    Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 3 af 4
    Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 4 af 4
    Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Michael Frederiksen

En mand fra 1967 er forsvundet efter dykning ved et vrag cirka en times sejlads ud for Skagen.

Lørdag aften blev der iværksat en stor eftersøgning, da mandens kammerater alarmerede politiet, fordi han ikke dukkede op efter endt dykning. Skagen Redningsstation deltager i eftersøgningen nordøst for Skagen, hvor de langt ude i haven.

TV2 Nords mand på stedet erfarer, at to redningsbåde er i aktion, og at der er blevet søgt efter personen næsten halvvejs til Sverige.

En mandlig dykker er lørdag blevet meldt savnet ud for kysten ved Skagen, oplyser Nordjyllands Politi til TV 2.

- Der er tale om en mand født i 1967, der forsvinder under dykning ved et vrag, som ligger en times sejlads fra Skagen, fortæller René Kortegaard, vagthavende chef ved Nordjyllands Politi. 

- Vi får meldingen ind klokken 19.55 lørdag aften, hvorefter der sættes en eftersøgning i gang. Manden var ude at dykke med flere andre, og det er, da han ikke dukker op efter endt dykning, man slår alarm. 

JRCC, som hører under Søværnet, står for eftersøgningen og for at koordinere operationer, hvis nødsituationer opstår i luftrummet eller på havet.

Mandens pårørende er underrettet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...