Gå til hoved-indhold
01. november 2021 - kl. 22.11

Falck åbner testcenter igen i Frederikshavn

  • 1 af 4
    FOTO: Falck
  • 2 af 4
    FOTO: Falck
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Falck åbner onsdag eller torsdag et testcenter i Frederikshavn, hvor man hurtigt og gratis kan blive kviktestet for COVID-19. Det oplyser Falck mandag aften i en pressemeddelelse.

Det stigende smittetal gør, at myndighederne har besluttet at genåbne kvikcentrene for danskerne. Falck står naturligvis til rådighed og vil gerne bidrage til at sikre, at smitten kan holdes nede, og derfor åbner Falck nu de første testcentre op igen.

- Vi har været forberedt på, at denne situation kunne opstå og vi har derfor haft et beredskab klar, så vi hurtigt kunne åbne for vores testcentre igen. I denne uge åbner vi op i de større byer og i de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der er størst efterspørgsel på tests, så vi sammen med regionerne sikrer, at vores testcentre er tilgængelige for danskerne, hvor de har mest brug for dem” siger ansvarlig for Falcks testindsats, ambulancedirektør Jørgen Mieritz.

Der er allerede i dag åbent for kviktest i Aalborg lufthavn, mens der i morgen åbnes testcentre i Aarhus, Herning, Horsens og Ringsted. Derudover forventes det, at der igennem onsdag og torsdag åbnes testcentre i Roskilde, Køge, Frederikshavn, Thisted, Hobro, Viborg, Randers, Holstebro og Silkeborg.

Falck vil løbende åbne for yderligere testcentre i andre områder i takt med behovet og efterspørgslen på test. Adresser og åbningstider på testcentrene vil ligeledes løbende blive opdateret på Falcks hjemmeside i takt med, at praktikken falder på plads. Åbningstider og adresser kan være anderledes i forhold til tidligere, og derfor opfordrer Falck til, at borgerne løbende holder sig orienteret på Falcks hjemmeside.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...