Gå til hoved-indhold
17. august 2024 - kl. 00.08

Alsang på mandag aften i Plantagen med Frederikshavn Mandskor

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Mandskor har igen fundet sanghæfterne frem. På mandag 19. august kl. 19.00 er koret klar på scenen i Plantagen med dejlige sange og muntre viser fra den danske sangskat.

Knud Rommedal Hjørnholm kommer og indleder aftenen. Der efterfølges med kor- og fællessange. Der er som sædvanlig en kort pause, hvor der kan købes forfriskninger.

- Der er siddepladser til alle. Bjarne har støvet bænkene af, så det hele er klar. Mød endelig op. Find den lune trøje frem. Det hele er klar til en hyggelig aften med Frederikshavn Mandskor, siger korets formand, Lasse Flyvbjerg.

Arrangementet forventes at slutte kl. 21.00.

Frederikshavn Mandskor har en travl periode. Koret synger mandag 26. august kl. 19.00 i Riddersalen på Sæbygård i forbindelse med Sæbys 500-års købstadsjubilæum.

Mandag 2. september er der igen Alsang ved scenen i Møllehuset. Fredag er der Morgensang på Frederikshavn Biblioteket, og sådan er andet halvår belagt med mange arrangementer.

Koret har modtaget en donation fra Spar Nord-fonden.

- Det er vi meget glade for. Donationen har gjort det muligt for os at opgradere vores anlæg og klaver. Et længe næret ønske. En stor tak til Spar Nord-fonden, udtaler Lasse Flyvbjerg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...