80 år siden: Fremsynede mænd stiftede en loge
Tirsdag 8. februar 1935 blev der stiftet en Odd Fellow loge i Frederikshavn. Den fik navnet "Julius Meyer" og blev nummer 64 i rækken af Odd Fellow loger i Danmark. Stifterne var medlemmer af loger i henholdsvis Hjørring og Aalborg, som var bosat i Frederikshavn.
I starten blev møderne holdt på Hoffmanns Hotel, men her blev pladsen hurtigt for trang, og man byggede sin egen ordensbygning på Kirkepladsen 1. Her var man i nogle år, men pladsen her var heller ikke stor nok, og derfor byggede man en helt ny ordensbygning på F. Übersaxvej 2.
Det begyndte med, at der blev saluteret tre skud, udført af Frederikshavns Saluteringslaug-1818. Disse tre skud skulle symbolisere ordenens motto: Venskab, Kærlighed og Sandhed.
80 års stiftelsesdagen fortsatte med festloge onsdag 9. september 2015 for logens medlemmer med hustruer samt inviterede gæster fra distriktets øvrige loger, Odd Fellow ordenens ledelse, og fra logens venskabsloge i Porsgrund Norge og fra venskabslogen i Göteborg Sverige.
Logens overmester Palle C. Andersen mindedes logens stiftere og tiden fra logens start i 1935 og til i dag. Under festlogen var der et kunstnerisk indlæg med smuk sang fra "TRIO A CAPELLA".
Endvidere var der lykønskninger fra Storlogen og fra loger fra Vendsyssel og fra loge nr. 9 "Gustaf d. II Adolf", Götheborg.
Herefter gik brødre med damer og øvrige gæster ud i selskabslokalerne, hvor logens undermester Poul Krogh Sørensen bød velkommen, og der blev serveret festmiddag for de forsamlede.
Der blev holdt tale for Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II, for Ordenen og for Logen.
Fra Storlogen for Kongeriget Danmark blev det meddelt, at ordenens store årlige prisuddeling 23 april 2016 er henlagt til logerne i Frederikshavn.
.
Endvidere var der lykønskninger og boggave fra Loge 102. Ora Plana Frederikshavn og Loge 81. Lars Kruse, Skagen.
Broder undermester Poul Krogh Sørensen sluttede af med en tale om betydningen af Venskab, Kærlig og Sandhed.









































