Gå til hoved-indhold
04. maj 2024 - kl. 10.05

Team Rynkebys velgørenhedsløb: Tilmeld dig inden 10. maj

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Søndag 12. maj kan du gøre noget godt for dig selv, din mor (Mors Dag) og en masse børn med kritisk sygdom i Danmark ved at deltage i Team Rynkebys velgørenhedsløb i Frederikshavn. Det er muligt at tilmelde sig indtil 10. maj.

- Der har været god interesse for at deltage, men der er plads til endnu flere deltagere, og med de mange muligheder for enten at gå, løbe eller cykle håber vi, flere har lyst til at være med, udtaler Gitte Hyttel Skrubbeltrang fra Frederikshavn, som er en af arrangørerne.

Og der bliver noget at komme efter for deltagerne. Alle, der deltager, får en medalje, og der vil være lodtrækning på startnumrene, da det er lykkedes at få flere lokale butikker til at være de glade givere af lodtrækningspræmier, blandt andet Palads Teatret, Pfairfect og Vinuniverset i Sæby.

Tilmeldingsfristen på Sportstiming er forlænget til 10.maj kl. 10.00. Startnumre kan hentes i biografen 10. maj mellem kl. 16.30-18.00. Derudover kan startnumre hentes i informationsbygningen på Værkergrunden 12.maj fra kl. 8.30.

Dertil er Team Rynkeby at træffe ved Skoda Børne Tour lørdag 11.maj i Rådhusparken i Frederikshavn i tidsrummet kl .10.00-13.00. Er der ledige startnumre, kan du også købe et startnummer i informationen på dagen.

- Vi er supertaknemlige for, at så mange lokale virksomheder har valgt at støtte op om eventet og Team Rynkeby Nordjylland. Ud over Trigon, som stiller Værkergrunden til rådighed og blandt andet sørger for forplejning på pladsen, Nordjyske Bank, som giver medaljer, har også VVS Løkke Aps., VVS Herluf Mühlig Eftf. og Finn Jensen Eftf. A/S valgt at støtte op om arrangementet, blandt andet med depot på ruten, siger Tommy Pedersen, som har været drivkraften bag eventet.

Lige nu siger vejrudsigten sol og lune varmegrader søndag 12. maj. Alle er velkomne på Værkergrunden, Trigon stiller en pølsevogn til rådighed, og alle er velkomne til at få en hotdog eller en fremvisning i en lejlighederne på Værkergrunden. Team Rynkeby kommer til at være stærkt repræsenteret, så har du lyst til at høre mere om projektet og turen til Paris, så er der rig mulighed for det.

- Vi håber at se så mange som muligt, så vi kan få en rigtig hyggelig dag og fed stemning i Frederikshavn, siger Gitte Hyttel Skrubbeltrang.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...