Gå til hoved-indhold
03. maj 2024 - kl. 13.05

SportsCenter Nord får 17.000 kroner af Spar Nord Fonden

  • 1 af 1
    Daglig leder Susanne Christiansen, SportsCenter Nord, ses her sammen med direktør Morten Kock, Spar Nord Frederikshavn.
Af: Michael Frederiksen

Spar Nord Frederikshavn har, på vegne af Spar Nord Fonden, doneret 17.000 kroner til SportsCenter Nord i Frederikshavn.

Til stor glæde for Spar Nord Frederikshavn og SportsCenter Nord kunne direktør Morten Kock, på vegne af Spar Nord Fonden, overrække donationen på 17.000 kroner, som er blevet brugt til indkøb af en stairmaster.

SportsCenter Nord, som er centralt beliggende i Frederikshavn mellem Arena Nord og Nordstjerneskolen, er et træningscenter, som er drevet af frivillige ildsjæle. Foreningen har 950 medlemmer samt lige over 50 frivillige tilknyttet, som hver uge hjælper to-tre timer i foreningen.

- Disse frivillige er vores guld. Vi kalder dem Hverdagsmestre. De er grundstenene for et foreningsliv. De går forrest, tager ansvar, har holdånd, har overskud i en travl hverdag, har menneskelig empati, indlevelse og engagement. Uden dem intet foreningsliv. Vores Hverdagsmestre gør, at vi hver dag kan slå dørene op til et sted, der er dejligt at komme. Med et miljø, der gør, at alle kan være her, fortæller Susanne Christiansen som er daglig leder i SportsCenter Nord.

Centret har længe haft et ønske om at få en stairmaister, og med hjælp fra Spar Nord Fonden er dette ønske nu gået i opfyldelse.

- Det er fantastisk, når lokale fonde hjælper foreninger med at få ønsker opfyldt, som ellers ville have været umulige at komme i nærheden af. 
Det gør, at vi kan følge med i udviklingen, holde på medlemmer og tiltrække frivillige. Så stor tak til Spar Nord Fonden, lyder det fra Susanne Christiansen.

Direktør Morten Kock, Spar Nord Frederikshavn, er meget glad for, at han måtte komme forbi og overrække donationen.

- Det er et skulderklap til alle de frivillige, som hver dag møder ind med smil og godt humør. Og som sørger for god træning for alle 
foreningens medlemmer. Gode fællesskaber, der mærkes, er et af Spar Nord Fondens nøgleord, og det er der virkelig tale om her, mener Morten Kock.

I 2024 har Spar Nord 200-års jubilæum. Det fejrer Spar Nord Fonden, der er bankens største aktionær, med uddeling af en ekstra pulje på syv millioner kroner til lokale fællesskaber og foreninger i hele landet.

- Så står din forening og mangler 10.000 kroner til at igangsætte et projekt, indkøbe nyt udstyr eller udvikle fællesskaber? Så er det nu, du skal søge om en donation fra den ekstra pulje, udtaler Morten Kock.

Der er ansøgningsfrist søndag 12. maj 2024. Ansøgere får svar medio juni.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...