Skal kommunen ansætte en veteran-koordinator?
Knivholt Hovedgård er i fuld gang med etableringen af en veteran-café. Det sker i samarbejde med Tina B. Kristensen og Henrik Fenneberg fra Veteran Oasen. I den forbindelse diskuterer politikerne på et møde i dag muligheden for at ansætte en tværkommunal veterankoordinator.
Knivholt stiller lokaler til rådighed for veteranerne. Planen er, at caféen skal være åben en gang hver anden uge - på en hverdag fra kl. 17.00-20.00 eller på en lørdag fra kl. 13.00-16.00.
Der vil altid være minimum to værter på vagt på samme tid, og
forventningen er, at der kan skabes en pulje af værter, således at de enkelte værter ikke bliver belastet for tit. Derudover vil der være en værtsleder, som udarbejder et vagtskema i samarbejde med værterne.
Arbejdet som vært består primært i at klargøre til café-aftener, lave kaffe, stille brød an samt rydde op, når caféen lukker. Derudover skal værterne tage imod veteraner og deres pårørende og byde dem velkommen.
Der er opstartsmøde torsdag 28. januar kl. 17.00. Veteran Oasen har oprettet en Facebookgruppe, der hedder "Veterancafé Knivholt" for at gøre opmærksom på tiltaget. Derudover er
parterne interesserede i at undersøge mulighederne for at ansætte en veterankoordinater i Vendsyssel.
Sidstnævnte drøfter politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget i dag. Idénen er, at der ansættes en tværkommunal veterankoordinator, der skal dække Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt og Frederikshavn Kommune.