Gå til hoved-indhold
15. maj 2018 - kl. 00.05

Paradise-Pernille er nu blevet til Pizza-Pernille

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Pernille Nygaard: - Jeg vil være den bedste tjener i hele Frederikshavn, i hele verden. Jeg vil have en pris for det, Nobels pris.
Af: Michael Frederiksen

Pernille Nygaard Vejs - Frederikshavns mest kendte reality-stjerne - er flyttet tilbage til sin barndomsby efter at have boet en kort periode i Aalborg, hvor hun læser Jura.

- Frederikshavn er som et par gamle bukser, du bare ikke kan smide ud. Det er fantastisk. Alt er godt her - ud over voldtægtsgaden, smiler 27-årige Pernille Nygaard Vejs, som blev kendt, da hun i 2012 deltog i reality-programmet Paradise Hotel.

Dengang fik den blonde frederikshavner hurtigt tilnavnet "Dumme Pernille". Med nærmest en perlerække af sprogblomster som eksempelvis "mandshumanistisk" blev hun stemplet som den nye Amalie, hvilket bestemt ikke var positivt ment.

Efter Paradise Hotel deltog hun også i "Divaer i junglen", "Mig og min mor", "Dagens Mand", og i "6 på date" endte det med, at den tidligere professionelle tennisspiller Frederik Fetterlein valgte at date den kønne frederikshavnerpige.

Nu er Paradise-Pernille tilbage i Frederikshavn, og hun har endda overtalt sin forlovede fra Skive til at flytte med. I øjeblikket har hun travlt med at læse til eksamen, men hun passer også sit nye job i Gourmet Bistro, hvor hun med et stort smil og en service ud over det sædvanlige serverer blandt andet italiensk gourmet-pizza. 

- Jeg kan godt lide, at folk kan lide mig. De må gerne sige: "Fuck, hun er nice". Jeg giver gæsterne det bedste af det bedste. De skal ikke tro, at jeg er dumme "Paradise-Pernille". Jeg vil være den bedste tjener i hele Frederikshavn, i hele verden. Jeg vil have en pris for det, Nobels pris, fortæller Pernille Nygaard Vejs til Kanal Frederikshavn.

Se hele interviewet med Pizza-Pernille her. Hun fortæller blandt andet, at hun gerne vil bruge sin uddannelse til at blive anklager. Hun lægger heller ikke skjul på, at hun har narcissistiske personlighedstræk. Pernille Nygaard Vejs forsøger også at komme med en forklaring på, hvorfor tv-seerne hurtigt gav hende øgenavnet "Dumme-Pernille". Det kan derfor nok være, at alle reality-fans i Danmark kiggede en ekstra gang, da det kom frem, at Pernille i 2016 blev HF-student med et gennemsnit på 9,3.

Gourmet Bistro ligger i den sydlige del af gågaden i Frederikshavn, hvor den præcise adresse er Søndergade 13B.

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fkanalfrederikshavn%2Fvideos%2F2043732652326192%2F&amp;show_text=0&amp;width=560" width="560" height="315" style="border:none;overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...