Gå til hoved-indhold
13. februar 2025 - kl. 18.02

Oplev dans, performance og lydinstallationer

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Hvert år i de koldeste måneder omkring årsskiftet er det efterhånden en tradition, at Eventteknikernes 3. årgang laver koncertformater udendørs – og indendørs - sammen med Maskinhallen. Eleverne er i den periode tilbage på skolen fra deres praktikpladser på specialeforløb og udfordres fagligt med projektarbejde der indeholder benspænd  som vejret og uventede forhold på “ikke-standard” koncertsteder. 

I år bliver der fokus på DANS, som er et af de områder, Maskinhallen som regionalt spillested har valgt at fokusere på de næste fire år. 

Men der bliver også mulighed for at opleve en uropførelse af et værk af musikeren Viggo Steincke. Samt en særlig lydoplevelse til koncerten med Tim Lothar fra Maskinhallens ordinære program. 

Sound in Sight
Lørdag 15. februar. Kl 15.00 og kl 16.00. Der er plads til 50 tilskuere. 

STED: Maskinhallen  

Sound In SIght er en kalejdoskopisk rejse i electronica, lyd og lys suppleret med 
live indslag. Publikum omfavnes af lyd og lys og vil opleve, at koncertrummet ændrer 
størrelse og karakter alt efter, hvilken musik der afspilles. 

Nordisk Dans og “Kom Og Dans”
Onsdag 19. februar kl. 20.00.  

STED: Maskinhallen  

Dansere fra tre forskellige miljøer præsenterer trin og musik i en visuel opsætning med effekter og livemusik. Oplev det unge, nationale tiltag: Nordisk Dans – og “Kom Og Dans” swingmiljøet fra Sæby samt “New Kids” fra Dance Studio i Frederikshavn.

Tim Lothar
Lørdag 22. februar kl. 20.00 

STED: Maskinhallen  

Denne koncert kræver billet. Oplev en mere intens og omsluttende lyd, samt lys og projektioner i salen og et stort videomappet billede af musikerne på facaden af Maskinhallen.

Joy of Swing
Søndag 23. februar kl. 17.30 

STED: Udenfor Maskinhallen  

Joy Of Swing er en ung dansearrangør, der hører hjemme i lokalområdet. Genne de senere år har de afholdt danseworkshops og danseaftener med fokus på mange forskellige stilarter – og med en kærlighed til swingmusikken og Lindy-hop. Denne aften kan de opleves i en optagelse, der foregår på pladsen udenfor indgangen til Maskinhallen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...