12. maj 2010 - kl. 00.05
Marie Louise Eriksen udstiller på Knivholt
Billedkunstneren Marie Louise Eriksen er en af årets udstillere ved Pinseudstillingen på Knivholt. Udstillingen løber af stablen i weekenden 22.-23. maj, begge dage fra kl. 11.00 til 17.00.
En af dette års deltagere ved pinseudstillingen er billedkunstneren Marie Louise Eriksen. Hun er opvokset på landet vest for Frederikshavn, og netop landskabet i Vendsyssel er inspirationen for de af store, abstrakte billeder, hun har med på udstillingen i år.
Marie Louise har arbejdet med udsmykningsopgaver og skrevet artikler om kunst. Hun har udstillet både lokalt og i udlandet bl.a. USA og Mellemøsten, og hendes billeder er repræsenteret på kunstsamlinger i Australien, Danmark, Canada, England og USA.