Gå til hoved-indhold
01. maj 2024 - kl. 00.05

Kom til gratis veteranbiltræf hos Pedersen & Nielsen i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Søndag 5. maj er der veteranbiltræf hos den lokale Volvo-forhandler Pedersen & Nielsen. Det foregår fra kl. 10-14 på Maigårdsvej 5 i Frederikshavn, og der vil desuden være pølsevogn samt modellastbiler, der kører på en til lejligheden oprettet bane.

- Igen i år er vi så heldige, at Knivholt Veteranbilklub, Midtvendsyssel Veteranbilklub og Hjørring Veteranbilklub kommer forbi og udstiller et stort udvalg af deres flotte biler. Samtidig vil der, som noget nyt, være modellastbiler, som kører på bane, og så har vi selvfølgelig sørget for en pølsevogn til de sultne, fortæller salgschef Thomas Jensen fra Pedersen & Nielsen.

Arrangementet er for alle interesserede - det er helt gratis og kræver ingen tilmelding.

- Vi håber, at mange vil lægge vejen forbi på søndag, og vi forventer godt vejr, men skulle det modsatte vise sig, har vi også taget højde for det, siger Thomas Jensen.

Der vil samtidig være lejlighed til at kigge på nye og brugte biler. Pedersen & Nilsen er forhandler af Volvo, Renault og Dacia.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...