Coast to Coast blev en løbefest gennem natten

Enten foregik det med løb hele vejen eller med partner, hvor man så skiftevis løb og cyklede. Hele idéen med projektet ”Coast to Coast” var, at det skulle være en begivenhed, hvor det sociale var i højsædet, og derfor handlede det ikke om at være første mand/kvinde i mål.

Duften i luften bar præg af, at ”det haver så nyligen regnet”, og det var som om, at vejrguderne trods dagens mørke skyer alligevel holdt hånden over den store flok, der tog turen gennem natten. Kun sparsomme dråber fra himlen blev det til, mens mørket faldt mere og mere på på denne specielt udvalgte nat, da der her er tale om årets korteste af slagsen.

Arrangøren Kent Jørgensen bød velkommen og takkede for det store fremmøde, og klokken 22:22 ved solnedgang blev begivenheden skudt i gang med manér. Starten gik langs vandet ved feriecentret, og sandbunden blev til sti-terræn og senere asfalt, da turen gik mod nordsiden af Hjørring.

Første depot ved SuperBest i Højene diskede op med lune pizza-slices. ”Kan man godt spise pizza nu, hvor man skal løbe”, var der én der sagde. Det skulle vise sig, at det kunne man sagtens - igen sat i relief til, at der var tale om et socialt løb, og der blev taget fra hos de glade givere. På det tidspunkt var der blevet tilbagelagt 11 km, og dermed var en femtedel af turen klaret.

Allerede på det tidspunkt var der helt sikkert en hel del billister, der undrede sig godt og grundigt over, hvad de mange løbere og cyklister havde gang i. Men der blev taget hensyn til alle, og samtlige deltagere i begivenheden blinkede med LED-lys i røde og hvide farver for netop at kunne ses i nattens mulm og mørke.

Så blev kursen sat mod Astrup, hvor Butik Køster bød på friske økologiske drikke til de mange forbipasserende. Næste stop bød på guitarspil live fra et indianertelt, der var stillet op ved siden af depotet. Det var inden depotet i Sindal, hvor der fra Danske Ølentusiaster blev budt på Hancock øl. På det tidspunkt var der forceret 24 km, og dermed var man næsten halvvejs.

Ved DagliBrugsen i Mosbjerg var der gifler, og Cimbric Fiskekonserves bød på lækre rejehapser. ”Hvad hedder den her by?”, var der en af dem, der kom langvejs fra, der sagde. Svaret kom prompte: ”Vogn”, og vi mere lokale tænkte at kalde det for en by, er nok lige at skrue en tand for meget op for charmen.

Så gik turen mod Øster Holmen og ved ”krudten” i Elling, som nu hedder Denex, var der ved at være tømt for netop krudt hos de fleste. Depotet var placeret således, at præcis her var der forceret 42,195 km, hvilket svarer til den klassiske marathon-distance. Men da dette løb er en ultra én af slagsen, skulle den sidste tur ned mod vandet i øst også lige klares. Dette depot bød på nybagte pandekager af den norske slags og derfor kaldet sveler, hvilket vakte stor begejstring.

Sidste post var ved p-pladsen ved Lerbæk, inden tur gik henover bakken med togskinnerne nedenunder og ned ved Fælledbo med kurs mod endestationen og solopgangen. Samtlige deltagere, der kom i mål, fik sig et smukt synligt bevis på anstrengelserne gennem natten. 50 km lød den fulde distance på, og blandt løberfolket var der stor tilfredshed, da præcis det antal kilometer betyder, at man har gennemført en ultramarathon.

På Palmestranden var der stillet telt op, og her holdt Erik Hauch fra Jerry´s med sin brandbil, og der blev grillet pølser, og mens morgenmaden blev fortæret, var der enighed om, at der skal gives stor ros til samtlige depoter og til de folk, der stod for at forsyne de mange forbipasserende.

At det overhovedet blev til så mange deltagere, skyldes først og fremmest facebook, hvor budskabet er blevet spredt og selvsamme sted bugner nu af store roser til arrangørerne, og mange håber på en gentagelse næsten år, når solen igen går ned på årets korteste nat.