Lydhørt publikum gyngede med på de blå toner i musikken
Fredag aften stod i bluesmusikkens tegn, da Trainman Blues gæstede en fyldt Maskinhallen i Frederikshavn.
Trainman Blues er dannet af den irske singer/songwriter/guitarist Richard Farrell og den danske producer og bassist Laust ”Krudtmejer” Nielsen. Med sig havde de to Thomas Crawford på trommer og Rune Højmark på elguitar og laptop steel.
Det blev en herlig aften med masser af blues centreret omkring sixpenceklædte Richard Farrells afslappede guitar og hans markante vokal, der til tider kunne minde lidt om Steve Winwoods (Spencer Davis Group m.fl.).
Rytmegruppen lagde en solid bund i de mange numre med Laust Nielsens fine spil på Kay-bassen og Crawfords engagerede trommespil. Rune Højmark fik på adskillige numre virkelig lov til at folde sig ud i forrygende guitarsoloer på sin Fender Telecaster.
Vi hørte bl.a. The Wind Will Blow Me Home, Better Everyday, Can’t Keep on Running, Wholesome Treat, Tree of Life, Undivided Seer, Going Home (hvor publikum var med på at klappe rytmen), Losing Time (der her i live-versionen have fået en snert mere reggae end album-versionen) og Chocolate Jesus (der tydeligvis var en af publikums favoritter).
Det var et lydhørt publikum, der gyngede med på de blå toner i musikken, der var ganske varieret. Hvor den almindelige 12-takters blues godt kan blive lidt trættende i længden, synes jeg Trainman Blues havde en ganske varieret tilgang til genren, så man på intet tidspunkt følte, at det var for ensformigt Der var både elementer fra jazzen i guitarspillet og skift i rytme og tempo undervejs.
Alt i alt en herlig blå aften.
